30/07/2020 - michaelfrank

Viden om Danmark: Her er landets højeste punkt

Danmark er kendt som et relativt fladt land. Og langt hen ad vejen er det også rigtigt nok. Kører man eksempelvis gennem det danske landskab, vil man hurtigt opdage, at der ikke er meget variation i terrænet. Derfor kan det også være en attraktion i sig selv at besøge nogle af de højeste steder i Danmark. Skal du holde ferie i Danmark, og er du på udkig efter anderledes ferieattraktioner, eller er du blot nysgerrig på det danske land? Så læs med her, hvor du kan læse mere om Danmarks højeste punkt.

Et fladt land

Danmark er som nævnt kendt som et relativt fladt land. Gennemsnitshøjden er kun 31 meter over havniveau. Det betyder, at man, hvis man kører gennem de danske landskaber, som regel vil opleve meget lidt variation i terrænet. Det gør ikke nødvendigvis landskabet kedeligt at se på, men er uden tvivl et kendetegn, som udefrakommende turister hurtigt vil bide mærke i, når de besøger landet. Men der er altså højdeforskelle. Man skal bare lede lidt efter de mere markante af slagsen.

Danmarks højeste punkt er ikke Himmelbjerget

Spørger man, hvilket punkt i Danmark, der er det højeste, vil de fleste måske være tilbøjelige til med det samme at svare Himmelbjerget. Men det er faktisk ikke tilfældet. Danmarks højeste punkt er i stedet Møllehøj i Ejer i Jylland. Dette punkt ligger hele 170,86 meter over havniveau – og altså betydeligt mere end de gennemsnitlige 31 meter, der gør sig gældende for Danmark generelt. Danmarks højeste punkt og andre af landets højeste punkter kan eksempelvis være sjove at besøge på en tur rundt i landet. Mange af punkterne ligger i Jylland, og det kan derfor være en anledning til at besøge halvøens mange forskellige spændende og hyggelige områder.

Blog